Mystisk formskiftende UFO over Odense

Mystisk formskiftende UFO over Odense blev fotograferet da jeg var igang med at tage billeder af nogle kondenstriber i den nordlige horisont. Jeg så det mystiske objekt passere fra øst mod vest men troede det var en lille flyvemaskine med én motor. Det var først da jeg kiggede billederne igennem at jeg opdagede det formskiftende objekt. Det er desværre ikke 100% i fokus da jeg fokuserede på kondensstriben. Men det er heller ikke helt ude af fokus og havde det være en lille flyvemaskine ville man kunne se det. Men det her ligner ikke noget jeg har set nogensinde før...

Mystisk formskiftende UFO over Odense

Billedet herover kommer fra en serie på 5 fotografier der blev taget tidligt om morgenen den 12. April 2010 kl. 6.50. I disse 5 billeder kan man se dette UFO skifte form og rotere om sig selv. Objektets former henleder opmærksomheden på enten en flyvemaskine eller en stor fugl. Men alligevel synes ingen af delene rigtig at give mening se herunder.

Billeder med mystisk formskiftende UFO over Odense

De 5 UFO fotografier herunder er beskårede, forstørrede og i gråtoner. Der er blevet brugt Auto Tone i Adobe Photoshop for at gøre billeder og objekt så skarpe som overhovedet muligt. Du kan se de originale fotografier nederst i artiklen.











Under fotograferingen lagde jeg mærke til at objektet drejede. Sådan så det i hvert fald ud. Det har været omkring en kilometer ude mere eller mindre. Alligevel mener jeg bestemt at jeg kunne se et lys-skygge forhold på overfladen ved at en skygge langsomt bevægede sig hen over det. Jeg hørte ingen lyd fra nogen flyvemaskine med propel.

UFO roterer mod uret

Først og fremmest ser jeg et UFO der roterer mere og mere mod venstre, altså mod uret. Og det som kunne ligne en slags vinger, eller pontoner, synes at blive strukket ud og ind. Samtidigt ser det også ud som om de bevæger sig rundt på den hvide krop i midten fra billede til billede. Det er et meget mystisk objekt der også farvemæssigt forundrer mig.

Fugl med hvid krop og sorte vinger?

Hvis det skulle være en stor fugl med hvid krop og sorte vinger er jeg i tvivl om hvilken fugleart det kan være? Er der nogen fugle i denne verden der har en skarpt afmærket hvid krop og sorte vinger? Jeg kender ikke til nogen fuglearter med den signatur. Måden den fløj på, stabilt og roligt opad uden flaprende vinger, tyder på det er noget andet.

Flyvemaskine med ballon-agtige former?

Og skulle det være en flyvemaskine undrer jeg mig over de noget ballon-agtige former. En flyvemaskine ville have været tydelig nok som en flyvemaskine. Den flyver jo ind foran mig et stykke ude mens jeg tager billeder af kondensstriber. Så meget ude af fokus kan den derfor heller ikke være. Alligevel har vi et objekt hvor delen i midten ligner en tåget ude af fokus gylden-hvid elliptisk sfære. De to "vinger" eller "pontoner" derimod fremstår forholdsvis klare i konturen.

UFO flyveretning illustration

Hvad flyveretning og objektets fremtoning angår ser det ikke særlig aerodynamisk ud. Det er som om den peger i den forkerte retning i forhold til flyveretningen. Hvad det mystiske formskiftende og roterende UFO egentlig var får vi måske nok aldrig svar på. Du kan se de 5 originale fotografier herunder og danne dig din egen mening.

Fotografier i høj opløsning

Observation data

  • Danmark, Odense, 12. April 2010 kl. 6.50
  • Kamera position: Danmark, Odense
  • Kamera: Sony A-100 kamera med Sony standard 3.5-5.6 / 18-75mm zoom optik
  • Kompass retning: Nord

Gå tilbage til UFO billeder fra Danmark eller se mit engelske site My UFO photos med endnu flere UFO fotografier.

Kommentarer