UFO moderskib med flyvende tallerkener og spejderflåde?

UFO moderskib med flyvende tallerkener og spejderflåde blev tilfældigvis foreviget på fotografi under fotograferingen af en pludselig opstået sky. Skyen manifesterede sig lodret oppe og jeg tog fire billeder uden at opdage den øvrige aktivitet på himlen. Men der var et uidentificeret flyvende sky-hvidt aflangt objekt deroppe med noget der ligner påhæftede skiver med pukkel. Dette objekt ses også sammen med mindre uidentificerede flyvende objekter hvoraf de fleste gemmer sig i sollyset. Hændelsen skete i Danmark over Odense 23. Maj 2012 kl. 13.18.

UFO moderskib med flyvende tallerkener og spejderflåde

Billedet herover stammer fra DSC06440.JPG og viser ét af objekterne med lidt ekstra lys. Man kan her skimte der sidder noget mørkt på et aflangt sky-hvidt UFO. Herunder billedet af skyen der pludselig manifesterede sig lodret oppe og var så smuk at jeg ikke kunne lade være med at tage et billede.

Sky manifestation

Det blev så til fire hurtige fotografier af skyerne herover som du kan se i høj opløsning nederst i artiklen. Først da jeg kom hjem opdagede jeg det store UFO (moderskibet), en enkel sfære og en hel masse små sky-hvide objekter i solskinnet.

UFO moderskib med flyvende tallerkener?

Det store UFO som jeg kalder for moderskib, er i ét billede et aflangt sky-hvidt objekt med det der ligner 2-3 skiver med forhøjninger. Det ligner tilnærmelsesværdigt flyvende tallerkener der er parkeret på moderskibet. I et andet billede ses det anderledes men stadig med forhøjninger på ydersiden. Derfor formoder jeg det er ét og samme objekt.

Udenjordisk moderskib UFO A.

Billedet herover stammer fra DSC06440.JPG og er beskåret, forstørret og behandlet med bl.a. Auto Tone filter i Adobe Photoshop. Dette er blevet gjort intentionelt for at vise objektet så tydeligt som overhovedet muligt. Bemærk at du kigger op i bunden på moderskibet på begge billeder herover og herunder.

UFO moderskib med pukler?

Billedet herunder stammer fra DSC06443.JPG, er beskåret, forstørret og vist i gråtoner. Der er blevet brugt Calculations i Adobe Photoshop i et forsøg på at vise lys og skyggeforhold så tydeligt som muligt. Man kan skimte nogle "pukler" på overfladen af objektet. Resten af moderskibet, selve overfladen, synes at ende ud i en tåget overgang til ingenting.

Udenjordisk moderskib UFO B.

Fælles for begge "moderskibe" herover er, at de ligner et sky-hvidt sky-agtigt aflangt objekt med noget der synes at sidde på ydersiden. I begge billeder synes objekterne at være højt oppe. Men med DSLR fotografi´s fagre verden kan vi kigge langt ind i billedet ved at forstørre flere gange. Og resultatet ser du i de to UFO billeder herover (objekt A., B.).

Moderskib med UFO spejderflåde?

Objekt A synes at befinde sig alene på himlen, dog med undtagelse af en mørk sfære lige under den smukke sky jeg fotograferede. Objekt B synes at dele himlen med en sværm af små sky-hvide objekter der hovedsageligt ligger gemt i solskinnet. I billedet herunder som er drejet 90 grader med uret, ser man objekt B sammen med spejderflåden.



Et af objekterne synes at skyde hen over himlen ude til højre i billedet herover. Det er markeret med to pile og et spørgsmålstegn. Det ser faktisk ud som om objektet er to steder på én gang. Det ligner en vatpind...

Billedet med moderskibet (objekt B.) og spejderflåden herover er blevet behandlet i Adobe Photoshop med Auto Tone filter. Det er gjort for at gøre spejderflåden synlig i dette lille udsnit af fotografiet. Objekterne er meget små og man skal forstørre et par gange før de dukker op i billedet. Dem i solskinnet skal man kigge længe efter men på et tidspunkt popper de op rundt omkring i hele fotografiet, se DSC06443.JPG nederst i artiklen.

Spejderflåde er bare pollen?

En forsommer-dag sidst i Maj måned byder helt sikkert på masser af pollen i luften. Og med DSLR fotografi i høj opløsning får vi mange detaljer med. Når en hvid eller grå-hvid plet i fotografiet viser tegn på former. Det vil sige når skygge og lys forhold er tegnet op i fotografiet dækkende adskillelige pixels, tror jeg ikke på det er pollen. Hvis det er en "fluffy" hvid ude a fokus plet på nogle få pixels i fotografiet formoder jeg det er pollen, blomsterstøv eller lignende. I listen herover er der et udsnit af de mange små sky-hvide objekter der poserer i fotografiet DSC06443.JPG

Vigtig detalje med moderskib A og B

Moderskib A er synligt i det første billede men ikke i næste billede taget 8 sekunder senere, ej heller det trejie. Først i det fjerde og sidste billede taget hele 24 sekunder senere dukker moderskib B op. Hvor moderskib A har været på himlen i mellemtiden er et lille mysterium. Husk dog at moderskib A og B formodentligt er ét og samme objekt.



I illustrationen herover kan du se bevægelsen af moderskibet fra A til B på 24 sekunder.

Fotografier i høj opløsning (komprimeret)

Observations data

  • Danmark, Odense 23. May 2012 kl. 13:18
  • Kamera position: Google Maps
  • Kamera: Sony A-100 kamera med Sony standard 3.5-5.6 / 18-75mm zoom optik
  • Kompas retning: Lodret oppe

Gå tilbage til UFO billeder fra Danmark eller se mit engelske site My UFO photos med endnu flere UFO fotografier.

Kommentarer