Flyvende tallerken dukker op over UFO landingssted

Flyvende tallerken dukker op over UFO landingssted er en fortsættelse af UFO observation endte med kontakt til rumvæsen. Det handler om det relaterede og formodede landings-område hvor jeg så et ukendt fartøj gå ned i 1981. Og i 2013, 32 år senere, fortog jeg langt om længe et besøg til området. Mens jeg var der dukkede et disk-formet objekt med forhøjning i midten op og nærmest bekræftede landingsstedets autenticitet.



UFO billedet herover blev taget i det sydlige Odense den 9. August 2013. Det er blevet behandlet med Auto Tone og ekstra lysstyrke i Adobe Photoshop for at gøre objektet så tydeligt som overhovedet muligt. Det viser den flyvende tallerken der besøgte stedet mens jeg var derude.

Det formodede UFO landingssted

Så jeg var ude og besøge det formodede UFO landingssted hvor et funklende lys landede tilbage i 1981. Det er et område hvor det er muligt at lande forholdsvist ubemærket. Jeg fandt området ved hjælp af Google Earth. Når jeg tegner en lige linje fra observationsstedet til dér hvor jeg så lyset gå ned, går linjen igennem et område der i dag er fredet. Det er arealer omringet af industri og statslig ejemdom. Det er tæt på beboelse men dog adskilt af adskillelige meters uigennemskuelig bevoksning. Det er et sted i det sydlige Odense. Mere kan jeg ikke afsløre.

32 år efter jeg så en funklende stjerne lande i området var jeg der endelig. Solen var stadig i horisonten om aftenen 9. August 2013. Jeg havde mit Canon EOS 60D DSLR kamera med mig og tog en serie af billeder af området og himlen.

Kl. 20.39 bemærker jeg et orange-rødt objekt bevæge sig langsomt hen over himlen næsten lodret oppe. Jeg antager det for at være et rutefly der reflekterer den nedgående sol. Dog bemærker jeg at det laver et skarpt drej som et rutefly ikke vil kunne lave. Trods denne iøjenfaldende detalje valgte jeg alligevel at ignorere objektet? Men jeg tager for en sikkerheds skyld en række arkiv-fotos hvor objektet heldigvis er med på 9 fotografier.

Forberedt på det uforklarlige

Siden det er et sted hvor udenjordiske fartøjer synes at lande og bruge som indgangsportal, var jeg forberedt på det uforklarlige. Jeg havde planlagt med mig selv at jeg ville fotografere og dokumentere hvis der skulle ske noget mystisk og sært derude. Derfor synes jeg det er sært når jeg ser det oramge-røde objekt dreje skarpt, at jeg ikke reagerer normalt.

Hvorfor zoomede jeg ikke ind og tog nogle ordentlige billeder af objektet? Jeg plejer ellers at være glad for at tage mange billeder, men bare ikke lige den aften? Af uforklarlige årsager ignorerer jeg det nu uidentificerede flyvende objekt (UFO) som ellers er hele turens omdrejningspunkt.

Dér stod jeg passivt med mit dyre kamera og med et potentielt rumskib over hovedet. Det uforklarlige jeg havde håbet på udspillede sig uventet på sin helt egen uforklarlige måde. Var jeg under en form for tankekontrol? Noget uventet skete i hvert fald siden jeg ikke gjorde hvad jeg havde planlagt at gøre, at fotografere og dokumentere.

Formodet rutefly viser sig at være flyvende tallerken

Da UFO landingsstedet var hårdt plaget af myg blev jeg ikke så længe derude. Jeg pakkede mit grej sammen og kørte hjem. Da jeg kom hjem overførte jeg billederne til computeren og tænkte ikke mere over hvad der var sket. Først 4 år efter i sommeren 2017 gravede jeg billederne frem igen. Og til min store overraskelse opdagede jeg, at dét som jeg troede var et rutefly faktisk var et disk-formet objekt, en flyvende tallerken. I animationen herunder som består af tre originale billeder (beskårede), ses objektet lave det skarpe drej jeg tidligere har nævnt.

Flyvende tallerken animation

Bemærk venligst tidsindikationen nederst i animationen herover. De to første tider er korrekt aflæst. Hvorfor mit kamera viser den samme tid for to forskellige billeder ved jeg ikke. Men det sker nu og da når billeder tages lige efter hinanden.

Flyvende tallerken med synlige detaljer

Som du kan se i billedet herunder er det et disk-formet objekt med en forhøjning i midten. Min UFO observation fra 2012 med den stealth-sorte flyvende tallerken viste også en forhøjning i midten. Men denne gang er der flere detaljer. På selve forhøjningen ses der to mørke pletter som jeg formoder er koøjer. Under selve den runde disk er der et orange-rødt lys.

Flyvende tallerken over Danmark, Odense

Hvad jeg i starten troede var en refleksion af sollys synes at være en udladning af lys i bunden af disken. Der er ellers ingen jordiske kendetegn, hverken nummer, type anmærkninger eller navigationslys. Det er ikke et kommercielt fly, ikke et militært fly, heller ikke et cigar-formet objekt eller en sfære. Vi kigger på en klassisk flyvende tallerken over Odense.

Se den engelske artikel med de originale billeder og flere behandlede billeder af denne flyvende tallerken.

Observations data

  • Danmark, Odense, 9. August 2013 kl. 20.39 PM
  • Kamera position: Google Maps
  • Kamera: Canon EOS 60D DSLR kamera med Canon 18-55mm zoom optik
  • Kompass retning: Lodret oppe

Gå tilbage til UFO billeder fra Danmark eller se mit engelske site My UFO photos med endnu flere UFO fotografier.

Kommentarer