UFO fotografi fra Odense (tryktank-formet objekt med nedsænkning)

UFO fotografi fra Odense afslører et tryktank-formet objekt med nedsænkning i den ene ende og afrundet i begge ender. Det passerer forbi kameraet i forholdsvis høj fart under fotograferingen af en Sol halo og et rutefly. Det er kun synligt på ét ud af 8 fotografier taget i samme retning med sekunders mellemrum.

Spektakulært UFO fotografi fra Odense (tryktank-formet objekt med indentering)

Billedet (herover) blev taget fra en baghave i Odense 9. Oktober 2009 kl. 13.37 retning syd. Da jeg opdagede Sol haloen løb jeg ned i baghaven og satte kameraet på stativ og tog 8 fotografier lige efter hinanden.

Jeg så på intet tidspunkt det tryktank-formede UFO flyve forbi. Jeg så flyet og drejede kameraet en kende og zoomede ind for at tage et billede af dette. Først bagefter da jeg kiggede billederne igennem opdagede jeg det sære objekt.

Tryktank-formet UFO over Odense

Min foto session var hurtig overstået da jeg blev blændet af Solen. Et svagt lysende hvidgult objekt havde under alle omstændigheder været nærmest umuligt at få øje på når man kigger mod Solen. Se originalt billede her

Fotografi afslører tryktank-formet UFO med nedsænkning

Når man forstørrer fotografiet og udsætter det for forskellige filtre i Photoshop kommer objektet herunder til syne. I den ene ende til venstre er der en nedsænkning der gør at objektet ikke er 100% strømlinet. På trods af denne nedsænkning ligner det jo en større tryktank med afrundede ender.

Tryktank-formet UFO med nedsænkning

Billedet herover er vist i grayscale, altså gråtoner. Det fremstår metallisk pågrund af den forhøjede lysintensitet hen langs siden på objektet. Dette må indikere at der er en udladning af energi i form af lys.

Forhøjet lysintensitet på skyggesiden af det uidentificerede flyvende objekt?

Det er ikke kun et spektakulært UFO fotografi pågrund af de mange motiver i billedet. Der er også en hvis mystik over det. Den forhøjede lysintensitet på skyggesiden af det uidentificerede flyvende objekt undrer mig. Indikerer denne forøgelse af lys at der er en selvstændig energikilde fra objektet? Det kan ikke være en reflektion fra Solen, da det er på skyggesiden lysintensiteten forekommer. Det er også et mysterium hvordan objektet kan være mørkt i bunden hvor det faktisk burde være oplyst af solen. Lysforholdet på objektet synes at være omvendt, altså modsat af hvad det burde være.

Den forhøjede lysintensitet kan være svær at spotte i det originale fotografi DSC04333.JPG men den grafiske udregning fortæller en anden historie. Billedet herover gør det helt tydeligt efter der er brugt filtre (Calculations) i Photoshop.

UFO fotografi med sære lysforhold

Dette er min første UFO foto-sag med sære lysforhold der ikke umiddelbart lader sig forklare. Den normale hypotese ville jo være at det blot er en ballon. Men hvordan kan denne "ballon" have sin egen lyskilde?

Den anden normale hypotese ville så være at lyset blot er en reflektion fra Solen. Men hvordan kan det være en reflektion fra Solen når det er på skyggesiden af objektet?

Den sidste mere jordnære forklaring kunne være grafikken der tegnes op med en naturlig overgang i lys og mørke forholdet? Men grafikken skal jo vise hvad billedet viser så naturligt som overhovedet muligt, så det kan ikke være grafikken der snyder. Hvad angår sære lysforhold kan jeg henvise til UFO med mystisk lys eller refleksion

Hurtigere end en ballon

Men de sære lysforhold står ikke alene. Objektet flyver så hurtigt at det kun foreviges på ét fotografi. Og det på trods af at alle 8 billeder er taget med sekunders mellemrum. Det næste fotografi DSC04334.JPG taget 8 sekunder efter selve UFO fotografiet viser ingen tegn på det tryktank-formede UFO.

Det kan derfor ikke være en ballon da den ville have været på mere end ét billede. Og havde der været en ballon tilstede foran mig havde jeg set den. Og den ville have været formørket på den side der vender mod mig formodentlig.

Tryktank-formet UFO er optisk lys (lens flare)?

Når man fotograferer Solen, eller i retning af Solen, opstår der som regel ALTID en lens flare. En Lens Flare er såkaldt uønsket optisk lys fra Sollys der lægger sig hen over billedet. Nogle gange er det uønskede lys koncentreret og ikke til at undgå at se. Andre gange er det så transparant at det næsten ikke ses. Eller det er midt imellem.

Optisk lys (lens flare) Billedet herover viser et aflangt transparant optisk lys, en såkaldt "lens flare"...

Derfor var jeg selvfølgelig bevidst om at dette potentielt kunne være optisk lys. Men havde det været optisk lys ville den have været synlig på alle 8 billeder og det er den ikke. Objektet viser heller ingen tegn på det er optisk lys da det ikke er transparant overhovedet. I stedet for at være transparant flygtigt lys tegner der sig et billede af et fysisk objekt som rent faktisk er tilstede. Rumvæsner eller ej, der var et tryktank-formet UFO over Odense den 9. Oktober 2009.

Fotografier i høj opløsning

Observations data

  • Danmark, Odense, 9. Oktober 2009 kl. 13.37
  • Kamera position: Odense
  • Kompass retning: Syd
  • Kamera: Sony A-100 DSLR kamera med Sony standard 3.5-5.6 / 18-75mm zoom optik

Gå tilbage til UFO billeder fra Danmark eller se mit engelske site My UFO photos med endnu flere UFO fotografier.

Kommentarer